By Anna Rossman Thejsen

Børn bliver stressede af computer- og videospil, siges det. Men nu er der kommet et spil,
som man kun kan vinde ved at slappe af. Spillet hedder relax to win og afprøves i disse
måneder på en børnepsykiatrisk afdeling på Matter Hospital i Irland. Formålet er at
undersøge, om spillet kan anvendes i behandlingen af børn, som lider af f.eks. stress,
angst, hyperaktivitet og koncentrationsproblemer.
»Det er et væddeløbsspil, som under normale omstændigheder vil stresse en bruger. Men i
stedet lærer dette spil dig at forholde dig rolig under pres,« fortæller Gary McDarby, der leder
det irske forskerhold fra Medialab Europe's Mindgames, som har udviklet spillet.
Mindgames er et institut, som forsker i, hvordan videospil kan hjælpe mennesker med at
håndtere lidelser som stress, angst, traumer og depression.

Spiller for Manchester United
Projektet på Matter-hospitalet i Irland, der blev sat i gang for to måneder siden, løber over fire
måneder og involverer seks børn i alderen 8 til 12 år. Hver gang børnene sætter sig foran
skærmen for at spille relax to win, er der en behandler til stede, som taler med dem bagefter.

Alle forløbene bliver optaget på video, så de kan analyseres løbende.
»Spillet giver børnene et medium, som de kan udtrykke deres følelser igennem. Det er så at
sige et neutralt område for barnet. Behandleren observerer barnets reaktioner, mens han
spiller. Bagefter taler de om, hvad han tænkte undervejs, mens han spillede, og hvad der fik
ham til at slappe af,« siger Gary McDarby.

Page 2